Jeg møder dig som du er...
Folk har altid haft nemt ved at betro sig til mig og jeg er god til at rumme folks følelser og besværligheder. Måske fordi, jeg fornemmer og kan rumme andres følelser. Som ung socialrådgiver og familievejleder, viste mine klienter mig hurtigt tillid. Jeg fik ofte de traumatiske historier, som nogle af mine klienter bar rundt på, og som de aldrig havde fortalt til andre. Det gav mig stor glæde at se, hvordan mennesker bliver i stand til at lægge en ny kurs i deres liv, når de åbnede op for blokerende tanker, følelser og belastende “hemmeligheder”.
Men ret hurtigt blev det klart for mig, at jeg havde brug for flere faglige redskaber for at kunne hjælpe andre mennesker til at kunne forholde sig konstruktivt til deres problemer. Derfor tog jeg en psykoterapeutuddannelse og har løbende taget forskellige videregående terapeutiske uddannelser og kurser.
Få mere information
Skal vi tage direkte kontakt til dig? Benyt dig af formularen, og vi ringer til dig hurtigst muligt.
Min professionelle baggrund
Jeg er født i 1957 og min oprindelige uddannelse, som socialrådgiver blev jeg færdig med i 1986.
Fra 1988-1998 arbejdede jeg som familiebehandler i Hedensted Kommune og som familieterapeut på Vejle Kommunes Familieskole.
Fra 1998 til 2013 har jeg arbejdet med misbrugere som psykoterapeut og gruppeleder ved KFUM’s
behandlingscenter Sydgården, hvor jeg også var souschef i 4½ år. Indimellem arbejdede jeg 2 år ved Vejle Misbrugscenter. I mine forskellig jobs siden 1988, og som selvstændig terapeut, har jeg haft terapi med børn, unge, voksne, par og familier, der har haft vidt forskellige udfordringer og problemstillinger.
Lidt om mig personligt
Udover at være terapeut, er jeg far til to voksne børn – Meimei og Simon, som begge bor i og i nærheden af Vejle. Jeg har boet sammen med mine børns mor i 40 år fra 1980 til 2020, hvor hun døde efter kort tids sygdom.
Terapien foregår i mit terapilokale i mit hus i Ødsted nær Vejle.