I individuel terapi sidder jeg sammen med dig alene og hjælper dig gennem de problemer du måtte have
Jeg møder dig, som du er
Hos mig bliver du mødt med medfølelse og uden fordomme. Gennem vores samtaler får du hjælp til at forstå dig selv, så du kan træffe valg og foretage handlinger, som vil gøre dig glad og tilfreds.
Jeg vil tilstræbe at guide dig igennem processen med åbent sind. Det er et samspil mellem dig og mig. Jeg hører, ser og fornemmer dig i forhold til det vi arbejder med, og videregiver det jeg oplever til dig, og stiller spørgsmål.
Få mere information
Skal vi tage direkte kontakt til dig? Benyt dig af formularen, og vi ringer til dig hurtigst muligt.
Vejen til målet
Ingen eller næsten ingen har lyst til at gå i terapi. Det kan være smertefuldt og besværligt at blive bevidst om årsagerne til det, der frustrerer dig eller gør dig utilfreds. Til gengæld vil du opleve, at du får mere energi, når du bliver i stand til at træffe de valg i dit liv, som gør dig mere tilfreds.
Skal terapien lykkes?
Skal terapien være vellykket, skal du være indstillet på at være ærlig over for dig selv og turde betro dig til mig og have tillid til, at jeg bliver “siddende i stolen” – uanset hvad, du fortæller mig, og hvor ondt det gør på dig. Det er i den forbindelse nødvendigt, at du er indstillet på at ville lære dig selv at kende.