Behandling af chok, Traumer og Overgreb
Typisk ved du ikke, hvad der forstyrrer dig i at leve et frit og godt liv, fordi vi ubevidst forsøger at undertrykke traumer fra vores hukommelse.
Hvad er traumer?
Chok og traume er ofte tæt forbundet til hinanden. Traumer kan opstå på grund af et voldsomt eller akut chok, fx et trafikuheld, et voldeligt overfald, et seksuelt overgreb. Men traumer kan også opstå, hvis du gentagne gange bliver ydmyget, kritiseret, nedværdiget eller mobbet over længere tid.
Kroppen går i begge tilfælde i alarmberedskab og sender stresshormoner rundt i kroppen. Det kan sætte sig som et traume, hvis kroppens nervesystem ikke gearer ned. Fælles for mange, der har brug for at få behandling, er, at man ikke har været i stand til at forsvare eller passe på sig selv imod de traumatiske oplevelser.
Få mere information
Skal vi tage direkte kontakt til dig? Benyt dig af formularen, og vi ringer til dig hurtigst muligt.
Sådan kommer vi i gang med behandlingen
Selvom vi med hovedet kan sige, at et chok for længst er fortid, sidder chokket stadig tilbage i kroppen. I hvert fald i et eller andet omfang. Typisk ved du ikke, hvad der forstyrrer dig i at leve et frit og godt liv, fordi vi ubevidst forsøger at undertrykke traumer fra vores hukommelse.
Derfor tager jeg udgangspunkt i, hvad du mærker i kroppen. På den måde sporer vi os ind på, hvilke oplevelser, der spænder ben for dit liv og bearbejder traumerne. Det tager typisk tid. Men jeg har erfaring for, at psykoterapi er en effektiv behandling, hvis du gerne vil bliver fri for de udfordringer, der begrænser dig i at leve det liv, du gerne vil.
Symptomer på traumer
- Manglende evne til at tale
- Blackouts – hukommelsestab
- Problemer med automatiske bevægelser
- Søvnløshed
- Irritabilitet og vrede
- Håbløshed
- Hovedpine og migræne
- Svært ved at trække vejret
- Ondt i bryst, mave arme, ben, hjerte eller andet
- Følelsesløshed
- Dissociation, der fx kommer til udtryk ved føleforstyrrelser, krampeanfald, blindhed, der ikke er opstået pga. sygdom i kroppen.